Billedskolen
 

Startside
Billedskolen
Kontaktpersoner
Galleri 2009
Galleri 2008
Galleri 2007
Det gamle galleri.

 

Hvad er Struer Børnebilledskole ?
Struer Børnebilledskole blev startet som en forening i sommeren 2000.

Foreningens formål er at styrke børns kreative og billedskabende evner. Dette mål nås ved at undervise børnene i de grundlæggende principper i billedfremstilling. Undervisningen skal tage udgangspunkt i børnenes egen virkelighed, fordi børns oplevelser, erfaringer, tanker, følelser og fantasi, er det grundlag som giver dem mening og livskvalitet.

Hvem kan komme med ?
Struer Børnebilledskole henvender sig til børn og unge i skolealderen.

Vi har et hold mandag eftermiddag og et hold tirsdag aften.
Mandag eftermiddag kl. 15 -17.30 for de 7 - 10 år.
Tirsdag kl. 17.00 - 19.30: fra 11 år.
Lige nu har vi ikke et hold for 6 - 9 år, men er der tilmeldinger nok, oprettes det igen.

Hvem underviser på børnebilledskolen ?

Anne Mette Hjørnholm underviser mandagsholdet. Tlf. 22874708. E-mail: anne.mette@hjornholm.dk
Karin Christensen underviser tirsdagsholdet. Tlf: 97891516. E-mail: peder@laursen.mvb.net

Hvad laver man på Struer Børnebilledskole ?
Vi ønsker at skabe et frirum, hvor eleverne kan arbejde kreativt sammen med andre. Vi tegner og maler, modellerer i gips og ler, arbejder med skrammelskulpturer og meget mere.
Vi lægger vægt på at bruge gode materialer som farver og papir, men der er også plads til at eksperimentere med andre ting.
Hver lærer tilrettelægger selv undervisningsforløbet, så eleverne opnår færdigheder indenfor diverse teknikker, og tilrettelagt efter den enkelte aldersgruppe.
Børnebilledskolen deltager i/arrangerer selv forskellige udstillinger - vi har bl.a. udstillet på Struer Bibliotek og på Gimsinghoved. Vi har også deltaget i lokale arrangementer som Kunstnermarkedet i Struer og Musik- og Udstillingsdagen m.m.

Hvad koster det ?
550 kr. pr. halvår ( 12 gange ) inkl. materialer og undervisning.

Hvordan kommer man med ?
Tilmelding til Anne Mette Hjørnholm.

 Listen over bestyrelses-medlemmer finder du her.
 

                                                                        Startside Billedskolen Kontaktpersoner Galleri 2009 Galleri 2008 Galleri 2007 Det gamle galleri. 

                                                                                                         Dette sted blev sidst opdateret 10. marts 2009